Nu er det ved at være tid til, at
Avenue Q bliver en del af Nørrebro Teater. Jeg håber I passer godt på vores
medmennesker og dukker, så længe I har dem på jeres scene. Når nu de har valgt
at tage hele vejen til Nørrebro Teater, håber jeg så sandelig også at alle
københavnerne og mennesker der tilfældigvis bor på Sjælland, tager sig sammen
og kommer ind og ser på lodne dukker, hvor emner som SEX, racisme,
homoseksualitet, hjertebrud, mangel på penge og mangel på medmenneskelighed
debatteres.
Avenue Q er en travl gade, hvor der
bor en masse glade mennesker og monstre. Selvom de er glade, bliver de også
udsat for en masse skrækkelige ting, som man kun kan opleve hvis man har et liv
og en tilværelse som dem. Alligevel kan langt de fleste sagtens relatere til
Lucy TheSlut, som er en lidt billig tøs, men som til sidst viser, at hun har
hjertet på rette sted, om end hun skulle dø og genoplives før dette kom til
udtryk i hendes ellers HERLIGE personlighed (red. sarkasme).
Princeton er den nye. Han er ny på
Avenue Q. Han er ny i voksenlivet, og han skal til at arbejde efter sin endte
uddannelse. Det er altså bare så svært alt det her man pludselig skal kunne!
Brians største drøm er at blive
standup komiker, men han er vidst ikke særlig god. Selv hans kone, Christmas
Eve, synes han skulle tage at få et rigtigt job! Christmas Eve er en
intelligent kvinde med japanske rødder, men som indvandrer er det altså bare
svært at få arbejde efter sine kvalifikationer.
Trekkie monster der bor ovenpå er
meget glad for sex, eller i hvert fald den slags man selv kan skabe med den
højre hånd og en god internetforbindelse. Han prøver da også at overbevise Kate
Monster at Porno er vejen frem og det eneste internettet kan bruges til. Kate
er uenig, men kan selv hun få noget ud af porno i sidste ende?
Gary Coleman er barnestjerne, men
han har vidst haft sin bedste tid. Han sagsøgte sine forældre i en alder af 15
år for at stjæle hans penge, og så er det ellers bare gået ned ad bakke siden.
Rod og Nicky som er room-mates er
virkelig gode venner, men af uransagelige årsager kommer de op og skændtes.
Hvordan løser man et heftigt skænderi mellem en blå og en grøn dukke?
Ja der er jo kun en ting at gøre,
for at få svaret. Tag til Nørrebro Teater og se Avenue Q!
Det er et fantastisk cast vi låner
jer Nørrebro, det håber vi at I er klar over? Lars Mølsted fik jo en talentpris
i 2012, netop for denne rolle bland mange. Han håndterer både Rod og Princeton,
mens Bjørg Gamst har hånden oppe i Luce TheSlut og Kate Monster. Læg især mærke
til disse to skuespillere når begge deres dukker er på scenen. Tænk at de kan
jonglere imellem stemmerne så over bevisende.
Maria Skuldadottir når næsten hele
vejen rundt når det kommer til at håndtere dukkerne. Når hun og Thomas Jensen
lejer med de dumme idédyr flækker folk af grin. Og det er ganske forståeligt! Det
er også disse to skuespillere der har en arm i den sex-crazed Trekkie Monster.
Kim Leprépost, Susan Torres Engelin
og Oliver J. R. Aagaard-Williams spiller ”rigtige” mennesker og jeg tror deres
indsats ofte undervurderes, fordi man bliver så imponeret over dukkeførernes
håndtering af deres dukker. Men som skuespiller der skal spille over for dukker
og skabe sammenhæng bliver man ofte lidt overset. Derfor skal der her være et
shout out til de tre! You rock!
Sidst men ikke mindst nævnes her
Peter Nørgaard der giver Nicky (og Ricky) en ”hjælpende hånd”.
Jeg er altid virkelig imponeret
over Martin Konge. Han griner når det er sjovt, ser publikums reaktioner og
smilet er ikke til at tørre af. Og så kan han sgu også spille musik. Respekt!
OBS! Sørg for at have småpenge med
til de trængende!
Billetter kan købes her: Nørrebro Teater
Musicalen spiller fra på lørdag d. 4. maj til d. 18. maj så skynd jer!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar