The Drowsy Chaperone

På Fredericia teater spiller i øjeblikket musical komedien ”The Drowsy Chaperone”. Vi befinder os i lille lejlighed, hvor vi møder vores vært for denne aften (eller eftermiddag). Han tegner os et billede af, hvordan teaterverdenen så ud, dengang i 1920’erne, da The Drowsy Chaperone havde premiere på ”The Morosco” teatret i New York. Det er den 28. november og det er super koldt, men det er du fuldstændig ligeglad, for du skal i teatret. Hele stykket vækkes til live i hans spisestue, og det billede han tegnede for dig, bliver farvelagt med de flotte farver. Damerne er smukke, feminine og rigtige divaer, der vil behandles med den attitude der bekommer den. Mændene er små-mandschauvinistiske, klædt i fine klæder, og marcherer rundt, som ejer de verden.      

Som teatrets sidste forestilling, er også den forestilling metapræget. Der er tale om et show i et show. Vi har det show vi sidder og ser (som ville være temmelig kedeligt uden det andet show, kan man vel nok godt blive enige om) hvor Søren Scheibye gør den som halv neurotisk mand, der har en kæmpe kærlighed til musikteater (selvom han egentlig hader musicals!).

Herudover har vi så den forestilling som vores kære mand i stolen fremtryller for os ved hjælp af en gammel grammofonplade, og en tilhørende afspiller. Pludselig åbner der sig en hel ny verden fuld af farver og energi. Her er enden altid god, og man kan læne sig afslappet tilbage, for lige meget hvor galt går, vil det altid lykkedes til sidst. Her har manden mulighed for at slippe væk fra det liv, han selv går og er en del af, og drømme sig væk til en anden verden. Og er det netop ikke det, musicals gør? De tager os til en anden verden, og giver os en lille melodi, vi kan tage med os i vores hjerter, på dage, hvor vi føler os triste og blå. 

Bjørg Gamst spiller Jane Roberts som spiller Janet Van De Graff, bruden som skal giftes med Robert Martin, som spilles af den fantastiske Percy Hyman (som spilles af Christian Lund).

Beatrice Stockwell spiller den snalrede anstandsdame, the Drowsy chaperone, som har til opgave, at holde bruden væk fra brudgommen, her i timerne før deres bryllup. Det skal så vise sig, at hun har fået en del og drikke, og måske har problemer med, at udføre denne opgave. 

Lars Mølsted gør det som Roman Bartelli der spiller Aldolpho der mistager anstandsdamen for at være bruden. Han finde hende i brudekammeret, og da anstandsdamen er den eneste der er til stede, må hun da naturligvis være bruden. Andet ville jo på ingen måde give mening. Hvorfor ønsker Aldolpho sig i en sådan grad, at forføre bruden? Jo, det er da fordi, Janet Van De Graffs producer Mr. Feldzieg der kommer til at tabe penge, hvis hun forlader scenen til fordel for ægteskabets sysler. I rollen som Mr. Feldzieg ses Kim Leprévost og med ham følger det dummekiindfolk til Kitty. George, som er Robert Martins forlover spilles af Thomas Jensen. Max Emil Nissen og Morten Lindemann Olsen gør det som gangstere og Christina Elisabeth Mørkøre gøre den som Tess (Trix),

Sceneriet er super godt, kostumerne formidable, og sættet oppet er bedre end noget andet vi endnu har set på Fredericia teater. Det er et humoristisk stykke, som kan appellere til folk i alle aldre.

Søren Scheibye bærer denne forestilling mere end nogen anden. Han spillede netop denne rolle, da han blev færdig på akademiet, og det er bestemt ikke tilfældigt, at netop denne mand er valg til rollen som den neurotiske mand igen. Han er født til denne rolle, eller denne rolle er skabt til ham. Take your pick. Han får alle med, og får alle til at føle, at vi er i lejligheden med ham. Han er jo ikke en skuespiller, han blot en mand der nyder musikken og hygger sig i sit hjem. Med en god kop te, en dejlig plade, ja hvad mere skal man bruge for at få en underholdende eftermiddag? 

Musikken er i top, og i dette tilfælde, kræves der jo ikke blot gode musikere, men også en timing der er spot on. Det kræver bestemt sit, når pladen hakker i det, når der skrues op og ned, spoles frem og tilbage, og når pladen pludselig stoppes fordi der var da lige noget  information om skuespillerene, musicalen, eller noget tredje der ligge måtte med!

Smukke kostumer og flot scenografi, lys og lyd, der tager alle et kæmpe talent. Dette talent nyder Fredericia Teater godt af. Talentet ses, og anerkendes, som det hører og bør! Et kæmpe bifald herfra skal lyde til alle jer, der oftest bliver overset af mængden når endnu en aften er gået på held, og tæppet er gået for sidste gang.

Jeg synes bestemt ikke, at dette er den bedste oversættelse vi har set, på Fredericia teater. Oversættelserne har siden det nye Fredericia teaters start, været forrygende og i top. Det er det stadig, men bedre er set.

Denne lille detalje, DER BESTEMT ER LILLE! er det eneste man kan sætte en finger på. Alle stjerner i verden får I herfra!

I Fredericia kan man noget med musicals. Man kan give publikum en anden verden. En lykkelig slutning og en melodi man kan tage sig med sig, når man føler sig blå. Føler du dig trist, så tag til Fredericia teater, her får du en melodi du kan tage med dig. Føler du dig glad, så tag også til Fredericia, der er med sikkerhed andre glade mennesker du kan dele din glæde med. Jeg er glad – og jeg har en melodi...

As we stumble along, on lifes funny journey

As we stumble along into the blue

We look here and we look there

Seeking answers anywhere

Never sure of where to turn or what to do

Still we bumble our way

Trough lifes crazy labyrinth

Barely knowing left from right

Nor right from wrong

And the best that we can do is hope a blue bird

Will sing his song, as we stumble along!