onsdag den 1. maj 2013

Avenue Q flytter adresse for en kort bemærkning!



Nu er det ved at være tid til, at Avenue Q bliver en del af Nørrebro Teater. Jeg håber I passer godt på vores medmennesker og dukker, så længe I har dem på jeres scene. Når nu de har valgt at tage hele vejen til Nørrebro Teater, håber jeg så sandelig også at alle københavnerne og mennesker der tilfældigvis bor på Sjælland, tager sig sammen og kommer ind og ser på lodne dukker, hvor emner som SEX, racisme, homoseksualitet, hjertebrud, mangel på penge og mangel på medmenneskelighed debatteres.

Avenue Q er en travl gade, hvor der bor en masse glade mennesker og monstre. Selvom de er glade, bliver de også udsat for en masse skrækkelige ting, som man kun kan opleve hvis man har et liv og en tilværelse som dem. Alligevel kan langt de fleste sagtens relatere til Lucy TheSlut, som er en lidt billig tøs, men som til sidst viser, at hun har hjertet på rette sted, om end hun skulle dø og genoplives før dette kom til udtryk i hendes ellers HERLIGE personlighed (red. sarkasme).
Princeton er den nye. Han er ny på Avenue Q. Han er ny i voksenlivet, og han skal til at arbejde efter sin endte uddannelse. Det er altså bare så svært alt det her man pludselig skal kunne!
Brians største drøm er at blive standup komiker, men han er vidst ikke særlig god. Selv hans kone, Christmas Eve, synes han skulle tage at få et rigtigt job! Christmas Eve er en intelligent kvinde med japanske rødder, men som indvandrer er det altså bare svært at få arbejde efter sine kvalifikationer.
Trekkie monster der bor ovenpå er meget glad for sex, eller i hvert fald den slags man selv kan skabe med den højre hånd og en god internetforbindelse. Han prøver da også at overbevise Kate Monster at Porno er vejen frem og det eneste internettet kan bruges til. Kate er uenig, men kan selv hun få noget ud af porno i sidste ende? 
Gary Coleman er barnestjerne, men han har vidst haft sin bedste tid. Han sagsøgte sine forældre i en alder af 15 år for at stjæle hans penge, og så er det ellers bare gået ned ad bakke siden.
Rod og Nicky som er room-mates er virkelig gode venner, men af uransagelige årsager kommer de op og skændtes. Hvordan løser man et heftigt skænderi mellem en blå og en grøn dukke?
Ja der er jo kun en ting at gøre, for at få svaret. Tag til Nørrebro Teater og se Avenue Q!  

Det er et fantastisk cast vi låner jer Nørrebro, det håber vi at I er klar over? Lars Mølsted fik jo en talentpris i 2012, netop for denne rolle bland mange. Han håndterer både Rod og Princeton, mens Bjørg Gamst har hånden oppe i Luce TheSlut og Kate Monster. Læg især mærke til disse to skuespillere når begge deres dukker er på scenen. Tænk at de kan jonglere imellem stemmerne så over bevisende.
Maria Skuldadottir når næsten hele vejen rundt når det kommer til at håndtere dukkerne. Når hun og Thomas Jensen lejer med de dumme idédyr flækker folk af grin. Og det er ganske forståeligt! Det er også disse to skuespillere der har en arm i den sex-crazed Trekkie Monster.

Kim Leprépost, Susan Torres Engelin og Oliver J. R. Aagaard-Williams spiller ”rigtige” mennesker og jeg tror deres indsats ofte undervurderes, fordi man bliver så imponeret over dukkeførernes håndtering af deres dukker. Men som skuespiller der skal spille over for dukker og skabe sammenhæng bliver man ofte lidt overset. Derfor skal der her være et shout out til de tre! You rock!
Sidst men ikke mindst nævnes her Peter Nørgaard der giver Nicky (og Ricky) en ”hjælpende hånd”.

Jeg er altid virkelig imponeret over Martin Konge. Han griner når det er sjovt, ser publikums reaktioner og smilet er ikke til at tørre af. Og så kan han sgu også spille musik. Respekt!

OBS! Sørg for at have småpenge med til de trængende!   

Billetter kan købes her: Nørrebro Teater

Musicalen spiller fra på lørdag d. 4. maj til d. 18. maj så skynd jer!