Én gang gik tyren ned til floden.
Og én gang til, for at gense sit billede
Aldrig havde den set så blå en tyr.
~Tretten haiku med
blå tyre, Niels Frank
Dette er som bekendt anden gang, jeg skriver om musicalen på
Fredericia Teater. Digtet overfor betegner meget godt mine intentioner, hvorfor
jeg absolut måtte gense denne musical. Nok må jeg sige, at jeg aldrig har set
så blå en tyr… - Ja eller Genie, hvis det skulle passe lidt bedre ind.
Jeg var første gang jeg havde set stykket meget imponeret
over hele sætoppet, men det fede ved at gense et stykke er, at man får mulighed
for at fokusere på nogle af de ting, men ellers ikke rigtig skænkede en tanke
før.
Skuespillet er stadig i top, dog fik jeg langt mere ud af de
faktiske hovedrolleindehavere. Jeg havde før, ikke meget til overs for hverken
Aladdin eller Jasmin. Hvilket bestemt ikke kunne tilskrives hverken Maria Lucia
eller Johannes Nymark, men jeg sad med en følelse af kedsomhed hver gang de var
alene på scenen, især når sammenlignet med det resterende cast, eller specifikt
Genie og Rip, Rap og Rup. Ved forestillingen søndag d. 4 november, synes jeg
dog at samspillet var bedre og Nymark var klart mere på toppen her end ved den
første forestilling jeg så.
Herudover, kunne jeg fortsætte med at skrive side op og side
ned, om hvor fantastisk et cast Fredericia Teater har fået samlet sig sammen,
og hvordan Disney virkelig har ramt plet med Teatret, Fredericia og
Skuespillerne. Det vil jeg dog ikke, nej i stedet vil jeg nu langt hellere
fokusere på det flotte set-up vi ser på scenen. Grafikken, musikken og alt hvad
der dertil hører.
Sikke fine finesser der skaber en fantastisk stemning i
salen, men som man ikke umiddelbart ligger mærke til, fordi den overskygges af
diverse ånder med ADHD(Læs Genie).
Vasketøjet hænger i gyden og svajer blidt. Fuglene leger, og
flyver omkring som om de ikke havde alverdens bekymringer, som den resterede
del af teatret ellers har haft nok af.
Grafikken er så fantastisk og skaber en atmosfære man
sjældent har set før. Kostumerne er overdådige og farverige og giver om man vil
os danskere en mulighed for, at blive et med stykket. Farvevalget og
kostumernes udformning emmer af danskhed, og skandinavisk kreativitisme som
ikke set før. Den eventyrlige stemning er fuldendt, men uden at man har en
følelse af, at eventyret foregår steder, man aldrig ville kunne komme. Det er
moderne og det er grundlæggende anderledes og nyt, men med en følelse af
genkendelighed.
Orkestret er under ledelse af Christian Baltzer, der giver
den max gas, både som kapelmester og leder af musikergruppen, men lige så meget
som medvirkende i forestillingen. Den første del af 2. akt, ser vi ham for fuld
udblæsning og han repræsenterer flot hele orkestergraven. Dog ”slukker” Kassim for
musikken, da det hele til sidst bliver for meget.
Samspillet der er mellem musikere og skuespillere, ja
faktisk samspillet der har været mellem alle medvirkende igennem hele perioden
betyder, at en fantastisk musical er født!
Der er efterhånden få forestillinger tilbage, og flere af
disse er allerede udsolgt, så skal man have en fænomenal teateroplevelse, er
det nu!!
Billetter til Aladdin på Fredericia teater!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar