EDGES er en som overskriften
antyder, en nyere musical. Den er skrevet af duoen, Benj Pasek og Justin Paul.
Før den fik sit reelle gennembrud og blev verdens berømt, blev den opsat på
colleges rundt omkring i USA. De to er uddannet fra University of Michigan, et
succesfuldt universitet, specielt indenfor skuespil, hvor mange skuespillere,
instruktører mv. har haft deres daglige gang.
Musicalen, der også opsættes under
navnet ”Edges – a Song Cycle”, er meget speciel i forhold til, hvad vi oftest
ser på den danske scene. Musicalen er nemlig det, en sang cyklus, hvor der ikke
er en reel historie, der er ikke et reelt plot, hvilket er med fuld overlæg.
Edges, ville kunne oversættes til
kanter eller sider. ”You are on the edge,”
du er på kanten. Det er netop hvad musicalen indeholder, kanter og sider af et
forhold. De store og fremtrædende øjeblikke i et forhold der kan have en
betydning for forholdets udvikling på længere sigt. Kan vi klare det? Er vi
kompatible? Alle de spørgsmål man særligt som ung stilles overfor. Man har en
følelse af, at kunne klare hele verden, men alligevel er man sikker på, at man
ikke er god nok i længden. Jeg kan ændre mig! Jeg elsker jo bare dig, og jeg
skal nok ændre mig, hvis du bare lover at du bliver! Unge mennesker især kender
ikke deres eget værd, og selvom vi er verdensmænd(-og kvinder) hviler der en
usikkerhed indeni.
Det er alle de problemstillinger
musicalen stiller op for os. Jeg har set denne musical 2 gange, samt en del
klip fra andre produktioner. Den første gang, havde jeg ingen anelse om, hvad
det var jeg gik ind til, og jeg fattede ikke en brik af handlingen. Først da
det gik op for mig, at der reelt ingen handling er, begyndte det at give
mening.. Det er brudstykker af et forhold, og de stykkes så sammen til at
omfatte indholdet i mange menneskers forhold og relationer til hinanden.
Jeg har efter at have set
musicalen, har jeg set klip, fra andre produktioner, og det overrasker mig,
gang på gang, at Fredericia teater, og dets team, har sådan en fantastisk
energi, og en fantastisk udstråling.
Det er ingen hemmelighed, at jeg er
vild med skuespillerene på Fredericia Teater. De har alle noget særligt, og det
fungerer godt, at de er fastansat. Normalt bliver skuespillere tilknyttet et stykke
frem for et teater, men det her fungerer virkelig. Efter at have set en del
stykker, har jeg været temmelig bange for, at glansen ville falme, at det ville
blive for kedeligt at se på de samme ansigter gang på gang.
De fire skuespillere, Bjørg Gamst,
Lars Mølsted, Thomas Jensen og Maria Skuladottir, har alle hver især noget
specielt at byde på. Herudover er de alle unge, fyldt med entusiasme, og en
karisma der gør, at de oser af selvtillid og det gør dem virkelig, - ja sexede.
Det er præcis hvad de er. De fire skuespillere passer bare så godt sammen. Som
kollegaer kender de hinanden på en anden måde en de fleste andre skuespillere,
hvilket bringer en del intimitet til deres skuespil, og det får vi, publikum,
kæmpe glæde af!
EDGES er klart en fantastisk
musical og alle der bare har en flig af interesse, bør se den!!
Men skynd jer! Den spiller kun frem
til lørdag d. 25 februar.
Den 8. Marts har endnu en ny
spændende musical premiere. Det er musicalen ”Last five years”, der er skrevet
af Jason Robert Brown, hvor Maria Skuldottir og Lars Mølsted medvirker.
Begge billeder er taget af Søren Malmose
Ingen kommentarer:
Send en kommentar