Last five years og jukebox

Om ikke så længe har den næste musical præmiere på Fredericia teater. Den hedder last five years og handler om et par. Den ene starter hvor forholdet sluttede og den anden hvor det begyndte. De mødes så i midten.

Det er i denne omgang Lars Mølsted og Maria Skuladottir, der har hovedrollerne.

Jeg har personligt aldrig set eller hørt om musicalen før nu, hvor den skal opsættes i Fredericia. Det er en off broadway musical, hvilket kan have en betydning for, hvor genkendelig den er.

Jeg glæder mig rigtig meget at skulle ind og se den, og mine forventninger er tårnhøje.

Når dette stykke har haft sin spilleperiode bliver vi forkælet med en god gang Bent Fabric! God musik for øregangen:-)
Dette stykke er populært, så søg allerede nu, for at få bestilt billetter! Dette kan gøres igennem Fredericia teaters egen hjemmeside,

www.fredericiateater.dk

Eller på billetnet,

www.billetnet.dk

Kom glad!

The Book of Mormon

Jeg er absolut musicalfan- og fanatiker.

Den første ,musical jeg kan huske jeg så på teatret, var Grease som blev opsat på Fredericia Teater. Filmen havde aldrig sagt mig videre, og gør det stadig ikke (So?? Shoot me). Herefter har jeg set stort set alle produktioner Teatret har sat op, showcasene som hvert år bliver opført, og produktioner rundt omkring i landet... ja og rundt omkring i verden, for den sags skyld.

Jeg har det problem, at jeg elsker nyhedens rus. Alt nyt er noget jeg sætter stor pris på. Om det er noget der kun er nyt for mig, som alle andre har kendt til i år hundreder, eller om det er noget der er splinter nyt for alle, kommer ud på et.

I øjeblikket er min yndlingsmusical (og klart den næste musical Fredericia Teater burde sætte op!!) Book of Mormon. Den handler om de to unge mormoner der bosat i USA. De er igennem deres teenage år blevet opfostret til at missionere. Da de så fylder 19 år, er tiden inde. De skal endelig på deres mission. Det er sådan, at alle mormoner, når de fylder 19 skal ud og missionere i 2 år. Det er nærmest den måde de vedkender sig deres tro på. Den ene af vores hovedpersoner Elder Price (spillet af Andrew Rannells), mener virkelig, at han kan gøre underværker i Orlando, hvor folk tydeligvis har brug for, at der er nogen der vil rede dem fra helvede. Desværre for Elder Price, bliver det ikke Orlando, men Uganda han bliver sendt til. Han får desuden tildelt en missionærpartner, der ikke opfylder de almene ideer hverken vi eller Elder Price har for hvordan en mormon bør være. Elder Cunningham (spillet af Josh Gad), er en fyr der altid har fået af vide, at han ikke er god nok, hverken af sine forældre, undervisere eller med-mormoner. Han er nu heller ikke en videre god mormon. Han har vist ikke læst hele den der bog med ham der (du ved nok?). Ydermere er han glad for Sci-fi og kan ikke helt skelne Jesus fra Ewoks. Eller måske kan kan godt skelne dem fra hinanden, men han er i hverfald meget glad for at fortælle historier.
De to unge mænd, den dygtige mormon Elder Price, og den nørdede, Elder Cunningham, bliver sendt til Uganda, hvor de får til opgave at missionere, og omvende alle.
De får sig dog noget af et chok, for folkene i Afrika, er slet ikke lige så civiliseret som dem tilbage i Utah. De tror at de kan kurere AIDS ved at have sex med jomfruer (og da der ikke er mange af dem tilbage, kan man ligeså godt starte med en baby), og de vil ikke høre på Elder Price. Elder Cunningham derimod har en digters hjerte, og den smukke unge Nabulungi som er datter af drengenes tourguide. Hun lytter opmærksomt til Cunninghams historier og hun for overbevist de andre i hendes stamme om, at han har fat i noget. Hun drømmer om Salt Lake City, with waterfalls and unicorns flying, where there is no suffering and pain, where there is laughter instead of dying.
Elder Price er dog ikke videre begejstret for Elder Cunninghams lemfældige omgang med deres religion og vælger at forlade sin missionsparter. Det er dog et no-go og han har en drøm der fortæller ham at det er det sidste man gør.
Han vælger derfor at returnere til landsbyen og Elder Cunningham. Her kommer en tilsynsførende fra Utah for at se hvordan det går. De to unge mormoner fortæller stolt, at de har omvendt flere af de lokale, som nu vil fremføre et nummer om mormonerne og Jpseph Smith (som er mormonismens skaber). Han bliver dog ikke begejstret for, hvad de lokale har lært. Denne nye religion, er en bizar sammensætning af biblen, book of mormon, starwars, og alt under himmel og jord.    

Dette er en fantastisk musical (ikke at jeg har haft den glæde at se den) og jeg håber virkelig, at det er en musical der på et tidspunkt ville kunne finde frem til lille Danmark. Den er skabt af skaberne bag South Park, Matt Stone og Trey Parker. De har fået hjælp fra Robert Lopez, der er en af forfatter/ og komponisterne bag success musicalen Avenue Q.

Navneforklaring samt britisk sketchkomedie

Jeg er blevet spurgt, hvorfor bloggen her, hedder "Thalia og Dionysus".

Jeg vil derfor nu forsøge at besvare spørgsmålet, uden at gå for meget i dybden.

Jeg har altid haft en stor interesse i verdens mytologier. Thalia er i den græske mytologi, den ottende af de ni muser. Hun er er komediens muse og er datter af Zeus og Mnemosyne.
Comedy har altid betydet meget for mig, om end det så er et komisk teaterstykke, sketches, eller stand-up komikere.
Dionysus var vinens og ekstasens gud i den græske mytologi, og forbindes oftest med teater, glæde og kultur. Dionysus er ligeledes barn af Zeus og den thebanske konge Kadmos' datter Semele.

Jeg har altid sat stor pris på sketchshows, da man får mange historier i en, men også det, at der er humor at spore, har en stor betydning. Humoristiske anekdoter og historier, hvad enten de kan betragtes som fakta eller fiktion, har evnen til, at lette humøret, hvis man er nede, og det, hvad enten det reelt er god underholdning.

Jeg har altid været meget glad for britisk comedy, og ejer vel nok det meste af, hvad gruppen Monty Python nogensinde er kommet med. Monty Python indtræder nok på en første plads over mine yndlingskomikere i denne genre, mens stephen Fry og Hugh Laurie klart må indtræde på en klar anden plads. David Mitchell og Robert Webb samt Ben Miller og Alexander Armstrong må deles om tredjepladsen. Generelt set, synes jeg at "That Mitchell & Webb Look" og "Peepshow" er bedre komponeret end "Armstrong and Miller", men deres sketches der omhandler RAF piloterne under 2. verdenskrig, er klart nogle af de mest geniale og bedst sammensatte historier, jeg nogensinde har set. Derfor kan jeg ikke vælge og de må deles om pladsen.

Humoren og teatret er to kulturelle ting, jeg sætter stor pris på, og som jeg ikke ville undvære i mit liv, og derfor føltes det naturligt at opkalde min kulturblog efter disse gamle, men ej glemte, Guder og Gudinder.

  Hvis der er nogen af jer der tør, er i velkomne til at dele jeres yndlings shows/teaterstykker/komikere/skuespillere mv.
Jeg vil selv her på bloggen, i løbet af de næste par uger, oploade oplæg med mine top 3, 5 eller 10 over dvs. kulturelle områder.

"EDGES" en ny musical

EDGES er en som overskriften antyder, en nyere musical. Den er skrevet af duoen, Benj Pasek og Justin Paul. Før den fik sit reelle gennembrud og blev verdens berømt, blev den opsat på colleges rundt omkring i USA. De to er uddannet fra University of Michigan, et succesfuldt universitet, specielt indenfor skuespil, hvor mange skuespillere, instruktører mv. har haft deres daglige gang.  

Musicalen, der også opsættes under navnet ”Edges – a Song Cycle”, er meget speciel i forhold til, hvad vi oftest ser på den danske scene. Musicalen er nemlig det, en sang cyklus, hvor der ikke er en reel historie, der er ikke et reelt plot, hvilket er med fuld overlæg.

Edges, ville kunne oversættes til kanter eller sider. ”You are on the edge,” du er på kanten. Det er netop hvad musicalen indeholder, kanter og sider af et forhold. De store og fremtrædende øjeblikke i et forhold der kan have en betydning for forholdets udvikling på længere sigt. Kan vi klare det? Er vi kompatible? Alle de spørgsmål man særligt som ung stilles overfor. Man har en følelse af, at kunne klare hele verden, men alligevel er man sikker på, at man ikke er god nok i længden. Jeg kan ændre mig! Jeg elsker jo bare dig, og jeg skal nok ændre mig, hvis du bare lover at du bliver! Unge mennesker især kender ikke deres eget værd, og selvom vi er verdensmænd(-og kvinder) hviler der en usikkerhed indeni. 

Det er alle de problemstillinger musicalen stiller op for os. Jeg har set denne musical 2 gange, samt en del klip fra andre produktioner. Den første gang, havde jeg ingen anelse om, hvad det var jeg gik ind til, og jeg fattede ikke en brik af handlingen. Først da det gik op for mig, at der reelt ingen handling er, begyndte det at give mening.. Det er brudstykker af et forhold, og de stykkes så sammen til at omfatte indholdet i mange menneskers forhold og relationer til hinanden.

Jeg har efter at have set musicalen, har jeg set klip, fra andre produktioner, og det overrasker mig, gang på gang, at Fredericia teater, og dets team, har sådan en fantastisk energi, og en fantastisk udstråling.

Det er ingen hemmelighed, at jeg er vild med skuespillerene på Fredericia Teater. De har alle noget særligt, og det fungerer godt, at de er fastansat. Normalt bliver skuespillere tilknyttet et stykke frem for et teater, men det her fungerer virkelig. Efter at have set en del stykker, har jeg været temmelig bange for, at glansen ville falme, at det ville blive for kedeligt at se på de samme ansigter gang på gang.

De fire skuespillere, Bjørg Gamst, Lars Mølsted, Thomas Jensen og Maria Skuladottir, har alle hver især noget specielt at byde på. Herudover er de alle unge, fyldt med entusiasme, og en karisma der gør, at de oser af selvtillid og det gør dem virkelig, - ja sexede. Det er præcis hvad de er. De fire skuespillere passer bare så godt sammen. Som kollegaer kender de hinanden på en anden måde en de fleste andre skuespillere, hvilket bringer en del intimitet til deres skuespil, og det får vi, publikum, kæmpe glæde af!

EDGES er klart en fantastisk musical og alle der bare har en flig af interesse, bør se den!!

Men skynd jer! Den spiller kun frem til lørdag d. 25 februar.

Link til Billetnet, hvor der kan købes billetter til EDGES!

Den 8. Marts har endnu en ny spændende musical premiere. Det er musicalen ”Last five years”, der er skrevet af Jason Robert Brown, hvor Maria Skuldottir og Lars Mølsted medvirker.  

Begge billeder er taget af Søren Malmose

Kulturblogger

Jeg hedder Natasja, er 23 år gammel, og studerer Jura ved SDU i Odense. Jeg bor i Fredericia, og bruger en del tid på at gå i teatret og biografen.

Jeg har en engelsk blog på tumblr, men da jeg er blevet valgt som kulturblogger for Fredericia Teater, har jeg nu valgt at oprette en blog her, hvor jeg kan skrive på dansk.

Jeg kommer til at skrive omkring de forestillinger jeg ser, hvad enten det er på Fredericia Teater, eller andre steder. Jeg fortæller ofte om mine teater og kulturoplevelser på Facebook, men med "jobbet" som kulturblogger synes jeg, at det måtte være på sin plads at oprette en ny blog.

Som kulturblogger, kommer jeg ind og ser teatrets forestillinger gratis, men til gengæld, skriver jeg så om forestillingerne. Det er ikke et krav, at jeg er positivt indstillet overfor teatrets og dets produktioner, men jeg har en tendens til altid at synes godt teaterforestillinger og lignende arrangementer, og negativitet hører derfor som udgangspunkt ikke hjemme her.

Jeg håber at læsere af bloggen kommer til at nyde at læse den, ligesom jeg kommer til at nyde den.

Velkommen til!