onsdag den 7. november 2012

Næste sæson!


Det er nu at billetterne til næste års musicaloplevelser skal købes!

Køber man sin billet til en af de allerede planlagte shows inden jul, kan man spare 25% på billetten!

Der er tale om forestillingerne [Title of show], the Drowsy Chaperone og Avenue Q man kan se de første par måneder af 2013.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

[Title of Show] handler om 2 forfattere og komponister der på tre uger skal skrive en musical som skal deltage ved en festival for nye musicals. Under musicalen skriver de musicalen og lærer en masse ting om livet de nok ikke havde forventet. Den får premiere 31. januar

Billetter kan købes her! Husk! købes billetterne før 24/12-2012 spares 25%!

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ 

Herefter spiller The Drowsy Chaperone, som klart rangerer på en top 3 over mine absolut favorit musicals. Den vandt i 2006 en Tony for bedste musical, den vandt fire andre Tony’s og var nomineret til i alt 13.
Det var oprindeligt nogle venner der skrev stykket til et par der skulle giftes. Den varede en time, og havde en del forskelligheder, til hvad musicalen er i dag.
Her kan læses introen som den unavngivende hovedperson selv kommer med(Dog på engelsk)

”Hello!

How are we today? A little quiet?

I am feeling a little blue myself.

You know? A little anxious for no particular reason. A little sad that I should feel anxious at this age. You know a little self-conscious and anxiety resulting in non-specific sadness.  A state that I call blue.

Anyway, whenever I feel this way, blue, I like to listen to my music, so I was going trough my box of records this morning, yes records, and what did I find, but one of my favourite shows, Gable and Steins “The Drowsy Chaperone”, remember? Music by Julie Gable, lyrics by Sidney Stein. Let me read to you, what it says on the back of the album. It says “Mix-ups, mayhem and a gay wedding”… Of course the phrase Gay Wedding has a different meaning now, but back then it just meant fun. And that is just what this show is: FUN! Now…

Lets visualise…

Imagine if you will, it is November 1928. You have just arrived at the doors of Morosco Theatre in New York. It is very cold, and a heavy grey sleet is falling from the sky, But you don’t care, because you are going to see a Broadway show – Listen!”      

Musicalen her får premiere 16. Marts 2013

Billetter kan købes her! Billetterne er ekstra billige hvis indkøb sker inden d. 24/12-2012!! 
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Avenue Q kan ingen ses på Fredericia Teater, men man skal dog være hurtig. Den spiller nemlig kun I en uge, 19. – 25. April 2013. ADVARSEL NØGNE DUKKER!! Yderligere introduction behøves vist ikke?     

Billetter kan købes her! Husk du får 25% rabat hvis billetten købes inden 24/12-2012!

Aladdin!!




Én gang gik tyren ned til floden.
Og én gang til, for at gense sit billede
Aldrig havde den set så blå en tyr.
~Tretten haiku med blå tyre, Niels Frank


Dette er som bekendt anden gang, jeg skriver om musicalen på Fredericia Teater. Digtet overfor betegner meget godt mine intentioner, hvorfor jeg absolut måtte gense denne musical. Nok må jeg sige, at jeg aldrig har set så blå en tyr… - Ja eller Genie, hvis det skulle passe lidt bedre ind.

Jeg var første gang jeg havde set stykket meget imponeret over hele sætoppet, men det fede ved at gense et stykke er, at man får mulighed for at fokusere på nogle af de ting, men ellers ikke rigtig skænkede en tanke før.

Skuespillet er stadig i top, dog fik jeg langt mere ud af de faktiske hovedrolleindehavere. Jeg havde før, ikke meget til overs for hverken Aladdin eller Jasmin. Hvilket bestemt ikke kunne tilskrives hverken Maria Lucia eller Johannes Nymark, men jeg sad med en følelse af kedsomhed hver gang de var alene på scenen, især når sammenlignet med det resterende cast, eller specifikt Genie og Rip, Rap og Rup. Ved forestillingen søndag d. 4 november, synes jeg dog at samspillet var bedre og Nymark var klart mere på toppen her end ved den første forestilling jeg så.

Herudover, kunne jeg fortsætte med at skrive side op og side ned, om hvor fantastisk et cast Fredericia Teater har fået samlet sig sammen, og hvordan Disney virkelig har ramt plet med Teatret, Fredericia og Skuespillerne. Det vil jeg dog ikke, nej i stedet vil jeg nu langt hellere fokusere på det flotte set-up vi ser på scenen. Grafikken, musikken og alt hvad der dertil hører.

Sikke fine finesser der skaber en fantastisk stemning i salen, men som man ikke umiddelbart ligger mærke til, fordi den overskygges af diverse ånder med ADHD(Læs Genie).

Vasketøjet hænger i gyden og svajer blidt. Fuglene leger, og flyver omkring som om de ikke havde alverdens bekymringer, som den resterede del af teatret ellers har haft nok af.

Grafikken er så fantastisk og skaber en atmosfære man sjældent har set før. Kostumerne er overdådige og farverige og giver om man vil os danskere en mulighed for, at blive et med stykket. Farvevalget og kostumernes udformning emmer af danskhed, og skandinavisk kreativitisme som ikke set før. Den eventyrlige stemning er fuldendt, men uden at man har en følelse af, at eventyret foregår steder, man aldrig ville kunne komme. Det er moderne og det er grundlæggende anderledes og nyt, men med en følelse af genkendelighed.

Orkestret er under ledelse af Christian Baltzer, der giver den max gas, både som kapelmester og leder af musikergruppen, men lige så meget som medvirkende i forestillingen. Den første del af 2. akt, ser vi ham for fuld udblæsning og han repræsenterer flot hele orkestergraven. Dog ”slukker” Kassim for musikken, da det hele til sidst bliver for meget.
Samspillet der er mellem musikere og skuespillere, ja faktisk samspillet der har været mellem alle medvirkende igennem hele perioden betyder, at en fantastisk musical er født!

Der er efterhånden få forestillinger tilbage, og flere af disse er allerede udsolgt, så skal man have en fænomenal teateroplevelse, er det nu!!




Billetter til Aladdin på Fredericia teater!

torsdag den 25. oktober 2012

Babkar, Omar, Aladdin & Kassim!



Hvis man slår et smut forbi Fredericia Teater, er der mulighed for, at opleve verdens første succesfulde boy-band bestående af de fire fyre, Babkar, Omar, Aladdin og Kassim. De kan synge, de danse og så kan de skabe en fantastisk stemning. Dog har de et mindre problem.

Aladdin, Al blandt venner, forelsker sig i en pige han ser på markedspladsen, og så kan det altså være usandsynligt svært at finde tid til drengene og drømmen om et band der skal have succes i Agrabah, ja hvis ikke hele verden.

Musicalen Aladdin er baseret på filmen af samme navn, om den forældreløse gadedreng Aladdin, der møder den smukke prinsesse Jasmin og de forelsker sig hovedkulds i hinanden. Aladdin bliver hyret af kongens personlige rådgiver, Jafar, til, at bevæge sig ned i en magisk hule, for at hente en gammel lampe. Han får besked på, ikke at røre noget, men kan dog ikke holde fingrene for sig selv, med det resultat, at han bliver spærret inde i hulen, med lampen. Lampen viser sig dog at være en anelse anderledes, og da han gnider den på siden, dukker der en noget speciel ånd op. Han hedder Genie, og har været spærret inde i lampen i tusinder af år, og synes det er dejligt, at få strækket sine ben. Da Aladdin er i besiddelse af lampen, får han tre ønsker, næsten efter eget valg, som Genie vil opfylde for ham.
Han ønsker sig, at blive prins, så prinsesse Jasmin vil gifte sig med ham. Problemer opstår, men som det hører sig og bør, ender det hele lykkeligt, eller det ender i hvert fald lykkeligt for de gode i historien.  Men nok herom. Historien kender alle jo!

Aladdin spilles af Johannes Nymark, der senest har spillet hovedrollen i ”Singin’ in the rain” på Det Ny Teater. Ved hans side, spilles Prinsesse Jasmin af Maria Lucia, der de seneste år har spillet de store roller rundt omkring på de danske musicalscener. De spiller hovedrollerne forrygende godt, men man kan ikke komme uden om, at det til fulde, er den unge nyuddannede Pelle Emil Hebsgaard der fuldstændig stjæler billedet i rollen som Genie, ånden i lampen, som kunne have været en del af Picassos Blå Periode. Stykket er oversat så alt falder i hak for denne figur. Den gode oversættelse, sammen med Hebsgaards fantastiske flair for humorisme og skuespil gør, at Hebsgaard er lysår foran de resterende hovedrolleindehavere. De eneste der kommer i nærheden af den givende ånd, må klart være Babkar, Omar og Kassim. Disse tre elskværdige figurer spilles af Teit Samsø Clausen, Max-Emil Nissen og Kim Ace Nielsen.  Det er også blandt disse tre fortællere, at man føler, at Musicalen Aladdin har bevæget sig i en retning, der giver Disney Musicalen et strejf af danskhed.  En (børne)musical fra Disney der spilles i USA, vil næppe have den helt store, om end skjulte, voksne humor, der uforstående for de mindre mennesker i salen(børn, ikke dværge), får de voksne ved deres sider til, at bryde sammen i latter!


Specielt de tre fortællere og Genie, gør meget i, at nedbryde den fjerde væg og dermed inddrage publikum i deres intriger og problemer. Genie forventer en ringende applaus, mens Kim altså ikke kan forstå hvorfor han ikke må kage ud i 2. Akt, når nu Teit måtte i første. Hertil svarer Teit, at han slet ikke gjorde det så voldsomt som Kim og ja, det var bestemt Kim og Teit der diskuterede, og ikke Babkar og Kassim! Desuden kom Babkar og Omar (Teit og Max-Emil) også for sent til 2. Akt, da de ikke kunne komme ud af skabet, som de ”sad fast i”. Sådan ytrede Omar sig i hvert fald, mens han forsøgte at lyne sine bukser!

Mange af sangene vi hører, kendes fra filmen, mens andre er nye (eller kasserede fra filmen, da den havde premiere i tidernes morgen).  Man kan vel ikke lade være med, at nynne med på ”Et helt nyt liv”, men min favoritsang, må bestemt være ”Babkar, Omar, Aladdin og Kassim” boy-bandet kan sgu endnu!! Desværre er diverse udgaver heraf relativt svære at opdrive, og lad så dette være en opfordring til, at lade disse fantastiske skuespillere komme i  studiet og indspille ”Aladdin – The musical”. Jeg ville klart købe et sådant album!

Musicalen skal ses! 5/5 stjerner herfra!

Her kan høres den engelske version af min nu, absolut yndlings(Disney)sang:

Herfra er der ikke andet at sige end, "Tag dit flyvende tæppe og flyv til Agrabah!"



Lad ikke banneret øverst snyde dig. Forestillingen spiller frem til søndag d. 25. november, og altså ikke kun til d. 11!!

Billetter til Aladdin!                                       Alle Billeder er fundet på teatrets facebookside
                                                                                                      Fredericia Teaters Facebookside

tirsdag den 24. april 2012

Aladdin

Så er hovedrollerne på plads for Fredericia Teaters opsætning af Aladdin!

Det er den underskønne og smukke Maria Lucia vi er så heldige at få lov at se i den kvindelige hovedrolle som Prinsessen Jasmin. Overfor hende spiller Johannes Nymark rollen som tigger drengen Aladdin der forelsker sig i den smukke prinsesse. Han er dog blot en fattig tigger dreng, men da en troldmand fra Maghreb beder ham hente en magisk lampe kommer lykken på hans side. Han bliver snydt af troldmanden, og beholder lampen selv. Han gnider på lampen og en ånd kommer ud og giver han tre ønsker.

Ånden, Genie, kommer i denne opsætning til at blive spillet af Pelle Emil Hebsgaard, der netop er blevet færdig på musical akademiet i sommers, hvor han gav den i stor stil, som Daryl Van Horne, i musicalen Heksene fra Eastwick.



Vi glæder os til at høre nærmere når resten af castet falder på plads, og håber på nogle fantastiske billeder af sceneri og skuespillere. (Så har vi da lidt at se frem til)

søndag den 22. april 2012

Holy Musical B@man

Forrige Fredag, fik en ny musical premiere, eller det vil sige, premieren var egentlig sket for et par uger siden, men i fredags, blev musicalen åben for alle.

Det er selvfølgelig musicalen Holy Musical B@man, som skaberne bag A very Potter Musical står bag. Starkid Productions blev for alvor kendt efter de på Youtube uploadede en række klip der tilsammen viste hele deres opførelse a deres originale musical som er baseret på Harry Potter bøgerne af J.K.Rowling. Efter trusler om sagsanlæg blev de dog nødt til at tage musicalen af siden igen, og de reviderede den, så Warner Brothers kunne godkende musicalen, og de fik lov til at lægge den tilbage på deres kanal på Youtube igen. Dog under forudsætning for, at de ikke nu eller senere har tænkt sig, at tjene penge på deres produktion. I dag, har alene det første klip af musicalen mere end 8 millioner views.

Efter A Very Potter Musical, fulgte Me and My Dick, en fortælling om en dreng, den pige han er forelsket i, og den pige der er forelsket i ham. Forestil jer så, at deres "ædlere dele" bliver levende og synger og danser, ja så er du temmelig godt på vej til, at have et reelt billlede af, hvad der sker i denne fantastiske musical.

Succesen med A very Potter Musical var så stor, at der nu fulgte en efterfølger, nemlig A Very Potter 
Sequel. Personerne var stortset de samme, men historien var revideret. Voldemort var skiftet ud med Umbridge (begge spillet af Joe Walker). Igen er succesen stor, og det giver vores yndlings Starkids mod på, at lave en ny, større og dyrere produktion. Nu er turen kommet til Starship, men i mellemtiden, har Darren Criss fået arbejde som skuespiller i den populære serie GLEE! og han har derfor ikke mulighed for at spille med i denne musical. Han skriver dog stadig musikken til musicalen, som han har gjort det, til de forrige produktioner. Starship er en flot vellykket musical, hvor man følger henholdsvis insekterne og "the starship rangers". Musicalen er løst baseret på  filmen Starship Troopers.  

Endelig når vi frem til den nyeste flotteste, mest brilliante musical over dem alle: Holy Musical B@man. Musicalen, som man måske kan fornemme, handler om DC tegneserie helten Batman.

Batman(Joe Walker) mister som ganske ung sine forældre, og hans eneste selvskab de næste mange år, er hans butler Alfred(Chris Allen). Batman lever i en grotte under Bruce Waynes hus(Gad vide om Bruce Wayne ved at han har Batman boende under hans hus??), og han bekæmper kriminalitet i nattens mulm og mørke. Han holder Gotham City fri for tyve og mordere, og som belønning bliver han kaldt ned for at få overrakt nøglen til byen. Kommisær Gordon(Lauren Lopez) har overtalt Superman (Brian Holden) til at overrække nøglen til Batman, men da Superman føler sig snydt over, at Batman er mere elsket end ham selv, kommer de to helte op og skændtes og Batman flyver hjem til sin grotte og sin butler. Alfred prøver at trøste Batman, og siger, at der er mere i livet end at redde fremmede mennesker, såsom familie og venner. Batmans familie er dog død, og han mener ikke han har nogle venner (kun Alfred, men han bliver jo betalt for det). Det går dog op for Batman at han har én ven, nemlig Lucius Fox og han ringer til ham for at tale om venneting. desværre viser det sig dog, at Lucius Fox og Bulteren Alfred er en og samme person. Batman er skuffet, han ville jo bare gerne have en ven, og Alfred bliver fyret. vikarbureauet sender dog med det samme en ny butler, O'Malley, som af en eller anden årsag virker bekendt.

O'Malley(Alfred) sætter sig for at finde en ven til Batman, en han kan identificere sig med. Han falder over en annonce i avisen med forældreløse børn som er til salg. Her køber han Dick Greyson(Nick Lang), en lille forældreløs 10-årig dreng, som Batman med det samme falder for. De bliver bedste venner, og det viser sig, at Dick faktisk gerne vil være superhelt som Batman, og da hans forældre blev dræbt af en lille fugl, en robin, beslutter han sig for at blive netop sådan en fugl. Batman og Robin bekæmper nu kriminaltet sammen.

Dog er byens forbrydere trætte af, altid at blive bekæmpet, og da en ny kriminel mastermind dukker op, slår de til og danner gruppen Rouge. Sweet Tooth(Jeff Blim), en moderisk forbryder der bruger alle sine penge på slik, og slår folk ihjel til både højre og venstre, indtager lederpositionen, og bliver hurtigt Batmans største fjende.

Han kidnapper Robin, og giver Gotham Citys befolkning mulighed for at vælge, om han skal dræbe Robin, eller om han skal forgifte byens vandforsyning. Batman er sikker på, at hele byen hader Robin (inklusive O'Malley, som bliver fyret(og en ny butler kommer til)), og han vælger derfor at redde sin lille ven og lade hele byen gå ad helvede til.

Det kan præsidenten ikke acceptere, og han bestiller derfor Superman til at slå Batman ihjel. Det kan godt være, at Batman "bare" er en almindelig person, og Superman er uovervindelig, men der findes noget ved navn kryptonit som Superman ikke er særlig glad for. Det har Batman fundet ud af og herefter går det som en leg. Han redder Robin og han foreslår de forsvinder, langt væk og kan leve sammen i fryd og gammen. Robin kan dog ikke lade Gotham City i stikken, og han påviser, at byens folk slet ikke ville slå ham ihjel, og Batman og Robin bliver derfor nødt til at besejre Sweet Tooth og redde byen fra undergang. Om det lykkedes som må I jo selv se.

Alle Starkid Productions kan ses på youtube fra deres kanal Starkidpotter

StarkidPotter - Youtube

Det er fantastiske produktioner, med fantastisk ørenhængende musik, som alle bør se og høre.
De har et stort hold af skuespillere, som alle er meget talentfulde. Nick og Matt Lang har selv skrevet samtlige musicals og Darren Criss, A.J.Holmes og Nick Gage har skrevet musikken til de forskellige produktioner.

Vi venter i spænding på A Very Potter Musical: Senior Year, som, som de foregående Potter musicals, er væsentlig påvirket af High School Musical (Everybody knows that Harry Potter loves Zefron the most!!)


Holy Musical B@man:
bog af: Nick og Matt Lang
musik af: Nick Gage og Scott Lamps

Joe Walker: Batman
Nick Lang: Robin, Dick Greyson, Barack Obama, Gangster
Brian Holden: Superman, Clark Kent
Lauren Lopez: Commisioner Gordon, Calender Man, Green Arrow
Nicolas Strauss: Penguin, Police Chief O'Hara, Thomas Wayne, Captain America
Jim Povolo: Mr. Freeze, Matches, Hawkman
Meredith Stepien: The Riddler, Rachel Dawes, wonder woman
Dylan Saunders: Narrator, green lantern, scarecrow, construction worker, mobster,                                        egghead
Denise Donovan: Catwoman, pizza guy
Jaime Lyn Beatty: Poison Ivy, Candy, gangster, the Flash
Chris Allen: Alfred/lucius fox/O'Malley/Qwang Li/Spiderman, Two-Face, gangster
Julia Albain: Vicki Vale, Zatanna, Martha Wayne
Nico Ager: Sherlock Holmes, Shopkeeper, Sluggers, Citizens, Plastic Man
Jeff Blim: Sweet Tooth, Aquaman, Joe Chill

Så håber jeg at jeg fik alle med!
 










fredag den 23. marts 2012

Last five years


Hendes fortælling begynder ved slutningen, hans ved starten.

Musicalen, der er skrevet af Jason Robert Brown, handler om et par. De mødes, de bliver forelsket, de bliver gift, og som det nogen gange sker, bliver de også skilt igen. Der er musicalen igennem, fokus på forskellige situationer, som de kommer igennem, og man kan derigennem følge handlingen.

Lars Mølsted og Maria Skuladottir som spiller henholdsvis Jamie og Cathy fortæller historien og mødes kun én gang på scenen. Det er ved parrets bryllupsdag, hvor de siger ja til hinanden og lover at elske og ære hinanden til døden den skiller. Det er dog ikke døden, men Cathys manglende selvværd og Jamies manglende tålmodighed er det der gør, at eventyret slutter.

Maria Skuladottir og Lars Mølsted, er som altid, fænomenale. Deres skuespil og sangtekniske færdigheder er i top. At kun to skuespillere, der tvinger publikum til at holde fokus, kan opretholde en sådan forestilling er fantastisk. Man er opslugt det meste af forestillingen igennem. Dog synes jeg personligt, at de først 20 minutter er lidt hårde at komme igennem, fordi Cathy er så negativ (forståeligt nok). Når forestillingen lakker mod enden, er Cathy positiv, for hun nærmer sig forholdets start, og Jamies negativitet er ikke så slem som Cathys er for, han går for at kunne leve sit liv. Han kan ikke leve med hendes negativitet, hendes lave selvværd og den måde hendes problemer påvirker ham selv og dét de har sammen.

Det er en samling gode og flotte sange. Jeg har altid sat stor pris på musicals, men der er virkelig noget ved det, når vi har violin, cello og et grand piano med på holdet. Det første nummer, der originalt hedder ”Still Hurting” er mit favorit nummer. Maria synger med så meget sjæl, at man ikke kan lade være med at føle for hende.   

Det er en enorm smuk musical, og det er klart værd at se. Edges, som var den sidste musical der kørte på Fredericia Teater, havde også flot musik og godt skuespil, men jeg min personlige mening er, at Last five years både er lettere at forstå, men den er også i sin simplicitet mere følsom og nærgående. 

Jeg har set alle forestillinger Teatret selv har sat op siden Avenue Q, og denne musical indtager for mig en klar 2. plads for de 4 musicals teatret har sat op siden Teatrets åbning. Avenue Q, har længe været en klar favorit og den indtager til stadighed første pladsen. Nu må vi se hvad der sker, når henholdsvis Jukebox og Aladdin får premiere. 

Jukebox, er som sagt det næste vi får at se på den fredericianske scene. Det er en koncert musical, og en musical jeg har set frem til i lang tid. 

   

tirsdag den 28. februar 2012

Last five years og jukebox

Om ikke så længe har den næste musical præmiere på Fredericia teater. Den hedder last five years og handler om et par. Den ene starter hvor forholdet sluttede og den anden hvor det begyndte. De mødes så i midten.

Det er i denne omgang Lars Mølsted og Maria Skuladottir, der har hovedrollerne.

Jeg har personligt aldrig set eller hørt om musicalen før nu, hvor den skal opsættes i Fredericia. Det er en off broadway musical, hvilket kan have en betydning for, hvor genkendelig den er.

Jeg glæder mig rigtig meget at skulle ind og se den, og mine forventninger er tårnhøje.

Når dette stykke har haft sin spilleperiode bliver vi forkælet med en god gang Bent Fabric! God musik for øregangen:-)
Dette stykke er populært, så søg allerede nu, for at få bestilt billetter! Dette kan gøres igennem Fredericia teaters egen hjemmeside,

www.fredericiateater.dk

Eller på billetnet,

www.billetnet.dk

Kom glad!

mandag den 27. februar 2012

The Book of Mormon

Jeg er absolut musicalfan- og fanatiker.

Den første ,musical jeg kan huske jeg så på teatret, var Grease som blev opsat på Fredericia Teater. Filmen havde aldrig sagt mig videre, og gør det stadig ikke (So?? Shoot me). Herefter har jeg set stort set alle produktioner Teatret har sat op, showcasene som hvert år bliver opført, og produktioner rundt omkring i landet... ja og rundt omkring i verden, for den sags skyld.

Jeg har det problem, at jeg elsker nyhedens rus. Alt nyt er noget jeg sætter stor pris på. Om det er noget der kun er nyt for mig, som alle andre har kendt til i år hundreder, eller om det er noget der er splinter nyt for alle, kommer ud på et.


I øjeblikket er min yndlingsmusical (og klart den næste musical Fredericia Teater burde sætte op!!) Book of Mormon. Den handler om de to unge mormoner der bosat i USA. De er igennem deres teenage år blevet opfostret til at missionere. Da de så fylder 19 år, er tiden inde. De skal endelig på deres mission. Det er sådan, at alle mormoner, når de fylder 19 skal ud og missionere i 2 år. Det er nærmest den måde de vedkender sig deres tro på. Den ene af vores hovedpersoner Elder Price (spillet af Andrew Rannells), mener virkelig, at han kan gøre underværker i Orlando, hvor folk tydeligvis har brug for, at der er nogen der vil rede dem fra helvede. Desværre for Elder Price, bliver det ikke Orlando, men Uganda han bliver sendt til. Han får desuden tildelt en missionærpartner, der ikke opfylder de almene ideer hverken vi eller Elder Price har for hvordan en mormon bør være. Elder Cunningham (spillet af Josh Gad), er en fyr der altid har fået af vide, at han ikke er god nok, hverken af sine forældre, undervisere eller med-mormoner. Han er nu heller ikke en videre god mormon. Han har vist ikke læst hele den der bog med ham der (du ved nok?). Ydermere er han glad for Sci-fi og kan ikke helt skelne Jesus fra Ewoks. Eller måske kan kan godt skelne dem fra hinanden, men han er i hverfald meget glad for at fortælle historier.
De to unge mænd, den dygtige mormon Elder Price, og den nørdede, Elder Cunningham, bliver sendt til Uganda, hvor de får til opgave at missionere, og omvende alle.
De får sig dog noget af et chok, for folkene i Afrika, er slet ikke lige så civiliseret som dem tilbage i Utah. De tror at de kan kurere AIDS ved at have sex med jomfruer (og da der ikke er mange af dem tilbage, kan man ligeså godt starte med en baby), og de vil ikke høre på Elder Price. Elder Cunningham derimod har en digters hjerte, og den smukke unge Nabulungi som er datter af drengenes tourguide. Hun lytter opmærksomt til Cunninghams historier og hun for overbevist de andre i hendes stamme om, at han har fat i noget. Hun drømmer om Salt Lake City, with waterfalls and unicorns flying, where there is no suffering and pain, where there is laughter instead of dying.
Elder Price er dog ikke videre begejstret for Elder Cunninghams lemfældige omgang med deres religion og vælger at forlade sin missionsparter. Det er dog et no-go og han har en drøm der fortæller ham at det er det sidste man gør.
Han vælger derfor at returnere til landsbyen og Elder Cunningham. Her kommer en tilsynsførende fra Utah for at se hvordan det går. De to unge mormoner fortæller stolt, at de har omvendt flere af de lokale, som nu vil fremføre et nummer om mormonerne og Jpseph Smith (som er mormonismens skaber). Han bliver dog ikke begejstret for, hvad de lokale har lært. Denne nye religion, er en bizar sammensætning af biblen, book of mormon, starwars, og alt under himmel og jord.    



Dette er en fantastisk musical (ikke at jeg har haft den glæde at se den) og jeg håber virkelig, at det er en musical der på et tidspunkt ville kunne finde frem til lille Danmark. Den er skabt af skaberne bag South Park, Matt Stone og Trey Parker. De har fået hjælp fra Robert Lopez, der er en af forfatter/ og komponisterne bag success musicalen Avenue Q.