tirsdag den 16. april 2013

The Drowsy Chaperone og Avenue Q!

Jeg var så heldig at være inde og se The Drowsy Chaperone for anden gang, søndagen før sidste spille dag. Jeg har en god ven, som jeg havde med i teatret. Det var super hyggeligt og vi morede os kosteligt.

Da klokken havde passeret 10, var vi på vej ud mod banegården, da han skulle med toget hjem. Vi gik og snakkede, og det store spørgsmål kom "Hvad synes du så om stykket??", og hvad der fulgte var en endeløs ros af stykket, af skuespillerne og hele konceptet.

Især Søren Scheibye fik flotte ord med på vejen, og det er da heller ikke uden grund. Manden er jo genial og nærmest født til den rolle, det kan der vidst ikke være tvivl om.

Også gangster/bagerne med deres hurtige ordspil blev en hurtig favorit. Max Emil Nissen, som vi også havde glæden af i opsætningen af Aladdin har et så fantastisk ansigtudtryk og dejligt toneleje, der med det samme hiver os alle med på legen.

Musikken kan man ikke komme uden om, er formidabel og indbyder til en lang række klicheer, som vi heldigvis kan navigere uden om med hjælp fra vores musicalelsker.

Det der er så fascinerende ved Søren Scheibyes karakter er, at vi møder en mand der repræsenterer alle os andre elskere, og vi kan virkelig se hvor han kommer fra. Han kunne godt lide "phantom of the opera", men "Love never dies", var forfærdelig,og med den skød Andrew Lloyd Webber sig da virkelig i foden!

Især var det Maria Skuladottir i rollen som den snaldrede anstandsdame, der virkelig imponerede. Hendes fløjlsbløde stemme, der får knæene til at skælve. Kvinden er jo sexet som bare pokker, og det kan bliver kun bedre (en en anelse mere pinligt) når hun begynder at synge.

The Drowsy Chaperone går jo også godt i forlængelse med Title of Show, som ærligt talt er en af de bedste musicals jeg nogen sinde har set! Meta musicals er åbenbart lige meget - Who would have thought?    

På fredag er det så Avenue Qs tur til at genindtage den lille scene i fredericia, men guys! det skal gå lidt tjept! Den spiller nemlig kun fra d. 19 til d. 25, og så er det slut, eller rettere sagt, slut for Fredericia, for dukkerne er rejselystne og udstævner mod Nørrebro Teater herefter!

billetter til Avenue Q på Fredericia Teater kan købes her:
Avenue Q

Hvor er Reumert nomineringen?



Vi er mange der har moret sig kosteligt over Fredericia Teaters opsætning af Disneys Aladdin. Derfor er det også meget undrende at der ikke faldt en reumert nominering for bedste musik show i Fredericia teaters påskekurv.

Fredericia teater havde med Aladdin en større succes end noget andet provinsteater har haft. Og det endda på mere end én måde. Først og fremmest er Fredericias scene spækket med talent, det kan man ikke komme uden om. De fastansatte skuespillere er alle enormt dygtige indenfor alle områder af musikteateret, og alle de "gæste" optrædener der har været har jo været formidable. Især Pelle Emil Hebsgaard, som da også er nomineret for bedste mandlige birolle, fik showet op på et helt andet niveau. De tre fortællere gav det voksne publikum noget at more sig over, hele showet var større og flottere end nogensinde set.
Men samtidig har forestillingen også gjort noget ekstraordinært for byen selv. Fredericia by har tjent MANGE penge på denne forestilling, og det er så usædvanligt i disse krisetider, at dette alene fortjener teatret en medalje for.

Folket har talt og mange har givet udtryk for, at Aladdin skulle nomineres.

Jeg var selv meget glad for Avenue Q, men hvis den kunne nomineres sidste år, mens Aladdin bliver forbigået i år, så er der altså noget galt.
Er det i virkeligheden fordi Reumert udvalget mener, at man ikke kan bruge Disney til noget? Er det fordi Fredericia Teater er et provins teater, eller er det fordi de blev nomineret sidste år, og der er en regel om, at man ikke kan nomineres i samme kategori to år i streg? Dette kunne man godt tro, men guess what? Fredericia Teater er Danmarks hjemsted for musicals. Niveauet er usandsynligt højt, og deres forbigåen i nomineringerne i år er skandaløst. Men reumertuddelingen er ikke til for publikum, og det er der jo ikke noget at gøre ved. Det er klart den menige danske mister interesse, når vi ikke bliver hørt. Jeg har dog et spørgsmål. Hvorfor spørger I os om, hvem vi mener skal nomineres, når I skøjter let og elegant hen over vores svar.

Jeg håber virkelig på, at Pelle vinder for bedste mandlige birolle, større talent er sjældent set!