tirsdag den 24. april 2012

Aladdin

Så er hovedrollerne på plads for Fredericia Teaters opsætning af Aladdin!

Det er den underskønne og smukke Maria Lucia vi er så heldige at få lov at se i den kvindelige hovedrolle som Prinsessen Jasmin. Overfor hende spiller Johannes Nymark rollen som tigger drengen Aladdin der forelsker sig i den smukke prinsesse. Han er dog blot en fattig tigger dreng, men da en troldmand fra Maghreb beder ham hente en magisk lampe kommer lykken på hans side. Han bliver snydt af troldmanden, og beholder lampen selv. Han gnider på lampen og en ånd kommer ud og giver han tre ønsker.

Ånden, Genie, kommer i denne opsætning til at blive spillet af Pelle Emil Hebsgaard, der netop er blevet færdig på musical akademiet i sommers, hvor han gav den i stor stil, som Daryl Van Horne, i musicalen Heksene fra Eastwick.



Vi glæder os til at høre nærmere når resten af castet falder på plads, og håber på nogle fantastiske billeder af sceneri og skuespillere. (Så har vi da lidt at se frem til)

søndag den 22. april 2012

Holy Musical B@man

Forrige Fredag, fik en ny musical premiere, eller det vil sige, premieren var egentlig sket for et par uger siden, men i fredags, blev musicalen åben for alle.

Det er selvfølgelig musicalen Holy Musical B@man, som skaberne bag A very Potter Musical står bag. Starkid Productions blev for alvor kendt efter de på Youtube uploadede en række klip der tilsammen viste hele deres opførelse a deres originale musical som er baseret på Harry Potter bøgerne af J.K.Rowling. Efter trusler om sagsanlæg blev de dog nødt til at tage musicalen af siden igen, og de reviderede den, så Warner Brothers kunne godkende musicalen, og de fik lov til at lægge den tilbage på deres kanal på Youtube igen. Dog under forudsætning for, at de ikke nu eller senere har tænkt sig, at tjene penge på deres produktion. I dag, har alene det første klip af musicalen mere end 8 millioner views.

Efter A Very Potter Musical, fulgte Me and My Dick, en fortælling om en dreng, den pige han er forelsket i, og den pige der er forelsket i ham. Forestil jer så, at deres "ædlere dele" bliver levende og synger og danser, ja så er du temmelig godt på vej til, at have et reelt billlede af, hvad der sker i denne fantastiske musical.

Succesen med A very Potter Musical var så stor, at der nu fulgte en efterfølger, nemlig A Very Potter 
Sequel. Personerne var stortset de samme, men historien var revideret. Voldemort var skiftet ud med Umbridge (begge spillet af Joe Walker). Igen er succesen stor, og det giver vores yndlings Starkids mod på, at lave en ny, større og dyrere produktion. Nu er turen kommet til Starship, men i mellemtiden, har Darren Criss fået arbejde som skuespiller i den populære serie GLEE! og han har derfor ikke mulighed for at spille med i denne musical. Han skriver dog stadig musikken til musicalen, som han har gjort det, til de forrige produktioner. Starship er en flot vellykket musical, hvor man følger henholdsvis insekterne og "the starship rangers". Musicalen er løst baseret på  filmen Starship Troopers.  

Endelig når vi frem til den nyeste flotteste, mest brilliante musical over dem alle: Holy Musical B@man. Musicalen, som man måske kan fornemme, handler om DC tegneserie helten Batman.

Batman(Joe Walker) mister som ganske ung sine forældre, og hans eneste selvskab de næste mange år, er hans butler Alfred(Chris Allen). Batman lever i en grotte under Bruce Waynes hus(Gad vide om Bruce Wayne ved at han har Batman boende under hans hus??), og han bekæmper kriminalitet i nattens mulm og mørke. Han holder Gotham City fri for tyve og mordere, og som belønning bliver han kaldt ned for at få overrakt nøglen til byen. Kommisær Gordon(Lauren Lopez) har overtalt Superman (Brian Holden) til at overrække nøglen til Batman, men da Superman føler sig snydt over, at Batman er mere elsket end ham selv, kommer de to helte op og skændtes og Batman flyver hjem til sin grotte og sin butler. Alfred prøver at trøste Batman, og siger, at der er mere i livet end at redde fremmede mennesker, såsom familie og venner. Batmans familie er dog død, og han mener ikke han har nogle venner (kun Alfred, men han bliver jo betalt for det). Det går dog op for Batman at han har én ven, nemlig Lucius Fox og han ringer til ham for at tale om venneting. desværre viser det sig dog, at Lucius Fox og Bulteren Alfred er en og samme person. Batman er skuffet, han ville jo bare gerne have en ven, og Alfred bliver fyret. vikarbureauet sender dog med det samme en ny butler, O'Malley, som af en eller anden årsag virker bekendt.

O'Malley(Alfred) sætter sig for at finde en ven til Batman, en han kan identificere sig med. Han falder over en annonce i avisen med forældreløse børn som er til salg. Her køber han Dick Greyson(Nick Lang), en lille forældreløs 10-årig dreng, som Batman med det samme falder for. De bliver bedste venner, og det viser sig, at Dick faktisk gerne vil være superhelt som Batman, og da hans forældre blev dræbt af en lille fugl, en robin, beslutter han sig for at blive netop sådan en fugl. Batman og Robin bekæmper nu kriminaltet sammen.

Dog er byens forbrydere trætte af, altid at blive bekæmpet, og da en ny kriminel mastermind dukker op, slår de til og danner gruppen Rouge. Sweet Tooth(Jeff Blim), en moderisk forbryder der bruger alle sine penge på slik, og slår folk ihjel til både højre og venstre, indtager lederpositionen, og bliver hurtigt Batmans største fjende.

Han kidnapper Robin, og giver Gotham Citys befolkning mulighed for at vælge, om han skal dræbe Robin, eller om han skal forgifte byens vandforsyning. Batman er sikker på, at hele byen hader Robin (inklusive O'Malley, som bliver fyret(og en ny butler kommer til)), og han vælger derfor at redde sin lille ven og lade hele byen gå ad helvede til.

Det kan præsidenten ikke acceptere, og han bestiller derfor Superman til at slå Batman ihjel. Det kan godt være, at Batman "bare" er en almindelig person, og Superman er uovervindelig, men der findes noget ved navn kryptonit som Superman ikke er særlig glad for. Det har Batman fundet ud af og herefter går det som en leg. Han redder Robin og han foreslår de forsvinder, langt væk og kan leve sammen i fryd og gammen. Robin kan dog ikke lade Gotham City i stikken, og han påviser, at byens folk slet ikke ville slå ham ihjel, og Batman og Robin bliver derfor nødt til at besejre Sweet Tooth og redde byen fra undergang. Om det lykkedes som må I jo selv se.

Alle Starkid Productions kan ses på youtube fra deres kanal Starkidpotter

StarkidPotter - Youtube

Det er fantastiske produktioner, med fantastisk ørenhængende musik, som alle bør se og høre.
De har et stort hold af skuespillere, som alle er meget talentfulde. Nick og Matt Lang har selv skrevet samtlige musicals og Darren Criss, A.J.Holmes og Nick Gage har skrevet musikken til de forskellige produktioner.

Vi venter i spænding på A Very Potter Musical: Senior Year, som, som de foregående Potter musicals, er væsentlig påvirket af High School Musical (Everybody knows that Harry Potter loves Zefron the most!!)


Holy Musical B@man:
bog af: Nick og Matt Lang
musik af: Nick Gage og Scott Lamps

Joe Walker: Batman
Nick Lang: Robin, Dick Greyson, Barack Obama, Gangster
Brian Holden: Superman, Clark Kent
Lauren Lopez: Commisioner Gordon, Calender Man, Green Arrow
Nicolas Strauss: Penguin, Police Chief O'Hara, Thomas Wayne, Captain America
Jim Povolo: Mr. Freeze, Matches, Hawkman
Meredith Stepien: The Riddler, Rachel Dawes, wonder woman
Dylan Saunders: Narrator, green lantern, scarecrow, construction worker, mobster,                                        egghead
Denise Donovan: Catwoman, pizza guy
Jaime Lyn Beatty: Poison Ivy, Candy, gangster, the Flash
Chris Allen: Alfred/lucius fox/O'Malley/Qwang Li/Spiderman, Two-Face, gangster
Julia Albain: Vicki Vale, Zatanna, Martha Wayne
Nico Ager: Sherlock Holmes, Shopkeeper, Sluggers, Citizens, Plastic Man
Jeff Blim: Sweet Tooth, Aquaman, Joe Chill

Så håber jeg at jeg fik alle med!