fredag den 23. marts 2012

Last five years


Hendes fortælling begynder ved slutningen, hans ved starten.

Musicalen, der er skrevet af Jason Robert Brown, handler om et par. De mødes, de bliver forelsket, de bliver gift, og som det nogen gange sker, bliver de også skilt igen. Der er musicalen igennem, fokus på forskellige situationer, som de kommer igennem, og man kan derigennem følge handlingen.

Lars Mølsted og Maria Skuladottir som spiller henholdsvis Jamie og Cathy fortæller historien og mødes kun én gang på scenen. Det er ved parrets bryllupsdag, hvor de siger ja til hinanden og lover at elske og ære hinanden til døden den skiller. Det er dog ikke døden, men Cathys manglende selvværd og Jamies manglende tålmodighed er det der gør, at eventyret slutter.

Maria Skuladottir og Lars Mølsted, er som altid, fænomenale. Deres skuespil og sangtekniske færdigheder er i top. At kun to skuespillere, der tvinger publikum til at holde fokus, kan opretholde en sådan forestilling er fantastisk. Man er opslugt det meste af forestillingen igennem. Dog synes jeg personligt, at de først 20 minutter er lidt hårde at komme igennem, fordi Cathy er så negativ (forståeligt nok). Når forestillingen lakker mod enden, er Cathy positiv, for hun nærmer sig forholdets start, og Jamies negativitet er ikke så slem som Cathys er for, han går for at kunne leve sit liv. Han kan ikke leve med hendes negativitet, hendes lave selvværd og den måde hendes problemer påvirker ham selv og dét de har sammen.

Det er en samling gode og flotte sange. Jeg har altid sat stor pris på musicals, men der er virkelig noget ved det, når vi har violin, cello og et grand piano med på holdet. Det første nummer, der originalt hedder ”Still Hurting” er mit favorit nummer. Maria synger med så meget sjæl, at man ikke kan lade være med at føle for hende.   

Det er en enorm smuk musical, og det er klart værd at se. Edges, som var den sidste musical der kørte på Fredericia Teater, havde også flot musik og godt skuespil, men jeg min personlige mening er, at Last five years både er lettere at forstå, men den er også i sin simplicitet mere følsom og nærgående. 

Jeg har set alle forestillinger Teatret selv har sat op siden Avenue Q, og denne musical indtager for mig en klar 2. plads for de 4 musicals teatret har sat op siden Teatrets åbning. Avenue Q, har længe været en klar favorit og den indtager til stadighed første pladsen. Nu må vi se hvad der sker, når henholdsvis Jukebox og Aladdin får premiere. 

Jukebox, er som sagt det næste vi får at se på den fredericianske scene. Det er en koncert musical, og en musical jeg har set frem til i lang tid.